Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab
Mobil menu

Udviklings- og Behandlingscenter Eskilstrup

Udviklings- og behandlingstilbuddet på Eskilstrup Skole er et specialiseret tilbud til behandlingstrængende børn og unge.

Visitationsudvalgene i Center for Børn & Læring og Polaris visiterer eleverne til tilbuddet.

Udviklingscenteret er en miljøterapeutisk organisation. Medarbejderne skaber rammen og tilrettelægger de miljøterapeutiske strukturer og relationer for eleverne. Alle medarbejdere gennemgår løbende uddannelse i miljøterapi.

 

Udviklingscenteret har samme kerneopgave som Guldborgsund Kommunes folkeskoler:

  • ”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.”
  • Vi har som opgave at få den bedst mulige udgave ud af eleven. Både fagligt og socialt.

 

Udviklingscenteret understøtter eleverne i at opnå progression i egen udvikling, så de bliver i stand til at forandre deres emotionelle, intellektuelle og sociale adfærd.

Der udarbejdes undervisnings- og behandlingsplaner for hver enkelt elev, for at skabe en ensartet, tydelig og forudsigelig ramme for eleven. Behandlingsplanerne udarbejdes i et tværfagligt samarbejde med psykolog og specialundervisningskonsulent.

Udviklingscenterets personale deltager i supervision og behandlingskonferencer for at sikre bedst muligt samarbejde og udvikling omkring det enkelte barn/unge.

Forældresamarbejdet prioriteres højt for at sikre elevens udviklings- og forandringsproces.

 

Udviklingscenteret indgår i et tæt samarbejde med Polaris, som er et kommunalt dagbehandlingstilbud, hvor Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab varetager undervisningsdelen.

 

Metode – miljøterapi

Den miljøterapeutiske behandling tager udgangspunkt i eleven og familien. Målet er at eleven kan udvikle sig skolefagligt, socialt og følelsesmæssigt.

Den miljøterapeutiske hovedopgave er, at undersøge elevens og familiens oplevelser, sådan at behandlingen kan fortsætte i konstruktiv udvikling.

Den miljøterapeutiske behandlingsorganisation stiller krav til et gennemtænkt og veltilrettelagt miljø, som tillader frustration og angst, men samtidig ikke overvælder eleven og familien. Udviklingscenteret fungerer terapeutisk, og skal dermed sikre elevens skolefaglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.

 

Hverdagen i skolen

Vi benytter metoden Miljøterapi. Vi tilbyder eleven positiv trivsel og læring igennem veltilrettelagte strukturer og relationer, som giver eleven tryghed og mulighed for at arbejde konstruktivt med egen udvikling.

Der undervises ud fra princippet om velkendte lærere og pædagoger i forudsigelige og strukturerede rammer.

Eleverne er fordelt i forskellige læringsfællesskaber ud fra alder, fagligt niveau, sociale kompetencer, følelsesmæssige hensyn mv.

Vi arbejder ud fra Eskilstrup Børne- og Skolefællesskabs profil og værdier:

  • Profil: Sundhed, Udeliv og Samskabelse

Det betyder, at vi tilbyder madordning og vægter motion og bevægelse højt i dagligdagen. En stor del af elevernes hverdag sker uden for det traditionelle klasseværelse.

Udviklingscenteret deltager i Eskilstrup Børne- og Skolefællesskabs arrangementer f.eks. grøn dag, motionsdag, uge 44 og landsbyfesten.

 

  • Værdier: Tillid, Anerkendelse og Fællesskab

Det betyder, at vi har tillid til, at alle gør deres bedste for at understøtte elevernes udvikling. Vi anerkender hinandens forskellighed, og møder nysgerrigt hinanden både elever og voksne.

Vi bestræber os på at inkludere elever i den almene undervisning. Muligheden vurderes i samarbejde med interne interessenter, forældre og eleven.

 

Samarbejdspartnere

Udviklingscenteret har tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter:

  • Forældre, plejeforældre og opholdssteder
  • Pædagogisk Psykologisk Center: Psykolog og specialundervisningskonsulent
  • Center for Familie & Forebyggelse: Socialrådgivere og konsulenter.
Dokumenter

UC endelig pjece i PDF-format.pdf

Shape Created with Sketch.