Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skovbørnehaven Søruphus

Velkommen til Skovbørnehaven Søruphus – en del af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab

Velkommen til Søruphus – Natur, fællesskab og trivsel i børnehøjde

Hos os er naturen ikke bare en kulisse – den er en del af hverdagen. Vores svanemærkede hus ligger i udkanten af Hannenov Skoven, og skoven er vores legeplads. Her klatrer vi i træer, bygger huler, laver bål, opdager sommerfugle, insekter og svampe – og nyder roen under de høje trækroner.

Vi har også vores egne dyr – høns og kaniner – som børnene er med til at passe. Det giver nærvær, ansvar og gode oplevelser tæt på naturen.

I Søruphus mødes 54 nysgerrige børn og 9 engagerede voksne, der tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at vi voksne gør det samme. Vi skaber et fællesskab med hjerte, humor og plads til alle. Her er fokus på kreativitet, gode kammeratskaber og frem for alt: Glæde og trivsel i børnehøjde.

Vi er en del af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, hvor vi arbejder med Udeliv, Sundhed og Samskabelse. Det betyder, at vi sammen skaber rammer for en tryg og udviklende hverdag – både i huset og under trækronerne.

Kom med os ud i skoven og oplev magien!
Læs mere her på siden – eller besøg os og mærk fællesskabet.