Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab
Mobil menu

Forældresamarbejde i Søruphus

Forældresamarbejde

I Søruphus vægter vi samarbejdet med forældrene højt, og vi lægger vægt på åbenhed og tillid i samarbejdet.

Som forældre kender man sit barn bedst, og derfor er et åbent og konstruktivt samarbejde omkring barnet af største betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling.

I hjemmet opleves barnet ofte på én måde, og i børnehaven kan barnet opleves på en lidt anden måde. Det er helt naturligt, da barnets arena er forskellig fra hjemmet til børnehaven. Derfor er det også vigtigt, at forældre og det pædagogiske personale samarbejder om det enkelte barn i forhold til at se, høre og lære om barnet liv og færden uanset om det er hjemme eller i dagtilbuddet.

Som forældre er der altid mulighed for at få en drøftelse omkring sit barns udvikling og trivsel, og der inviteres altid til en samtale i forbindelse med barnets fødselsdag.