Børnehavens historie
Der var engang et lille gult hus....
Skoven der fik sin børnehave
Der var engang en kommune, som hed Nørre Alslev.
I kommunen boede der mange prinser og prinsesser, og der var ikke plads til at alle prinserne og prinsesserne kunne blive passet.
Så den 1. februar 2003 lejede kommunen et skovriderhus af Skov- og naturstyrelsen. Huset var et smukt, gammelt bindingsværkshus med stråtag. Alle, som så huset, sagde: ”Nej, hvor er det et sødt lille hus”.
Ved siden af huset lå den dejlige skov, og når man gik ind i skoven, oplevede man det dejligste lille eventyr.
Børnehaven blev døbt og hedder ”Skovbørnehaven Søruphus”
Henrik, Anne, Tine, Marianne og en studerende Melissa ville gerne passe de mange prinser og prinsesser, som ikke havde noget sted at være.
Personalet gik i gang med at indrette huset. Vi besluttede, at et gammelt hus skulle have gamle møbler. Med stor hjælp fra Lions Clubs loppemarked fik vi de møbler, der skulle bruges, så huset fik sjæl, varme og hygge.
En kold februar morgen startede 20 børn sammen med deres forældre. Vores forældre er meget engagerede og en vigtig del af skovbørnehaven Søruphus. Inden sommeren 2003 var der 30 børn. Vi holdt et åbent hus arrangement, hvor skovbørnehaven blev indviet, så alle der havde lyst kunne komme og se, hvem vi var. Nu blev vi kendt i det ganske land.
Små prinser og prinsesser ville gerne gå i vores skovbørnehave, selv om man kunne blive ret beskidt. I januar 2004 blev der plads til 33 børn. I efteråret 2004 fik vi vores garderobebygning og mellemgang. Det havde de små prinser og prinsessers forældre sukket længe efter.
Personale og forældre hoppede i arbejdstøjet, og ved fælles hjælp har vi fået etableret et smukt område omkring det lille bindingsværkshus, hvor de små prinser og prinsesser kan lege, klatre, kælke, rutche, udforske og lave bål.
En studerende Maria hjalp os så vi kunne få nogle meget fine, nærmest kongelige dværghøns. De var så fine, at hvis det regnede eller sneede, blev de helst inde i deres hus. Kaninen ”Stampe” havde også til huse hos os.
Den dejlige eventyrskov har fået en base, hvor man tydeligt kan følge spor og stier, som de små prinser og prinsesser har lavet.
Vi måtte sige farvel til en del studerende, da de jo kommer og går hvert ½ år, men vi elsker, når de kommer og bidrager med sjove idéer og indslag til vores hverdag. Vores medhjælper Tine rejste ud i verden for at studere, men så kom Monika som blev nogle år.
I sommeren 2006 måtte vi allesammen sige farvel til Anne som fra start havde bidraget med dejlige eventyrlige aktiviteter for vores prinser og prinsesser.
I december 2006 rejste vores leder Henrik, for han skulle være dagplejechef i den nye Guldborgsund Kommune. Med gråd i stemmen og tårer i øjnene sagde vi farvel til Henrik, og farvel til den lille Nørre Alslev Kommune.
Marianne og Monika - som havde været med fra starten af eventyret - fik stor hjælp fra nye kollegaer Dorthe, Anna, Heidi, Mia og de 2 studerende Kamilla og Carmina samt Bent. Og alle prinser og prinsessers forældre arbejdede med ildhu for at eventyret kunne fortsætte, så små nye prinser og prinsesser kan opleve naturens charme, mystik og trylleri.
Snip, snap, snude, Eventyret er ikke ude…………
For eventyret fortsatte. I 2007 blev der plads til 40 prinser. Prinsesser og prinser blev lidt yngre, når de startede. Først var de 2,9 år og året efter 2,10 år. Det krævede, at de små nye prinsesser og prinser kunne få sig en lille middagslur. Om sommeren ude i tipiteltet i skoven og om vinteren/efteråret hjemme i huset.
Mange studerende har i tidens løb øvet sig i vores eventyrskov. Der var Christian, Rolf, Kamilla, Lisbeth, Louise, Sonja, Ida, Jimi, Sonja, Jette, Kasper, Berit, 2 x Maria, Christina, Søren, Rigmor, Trine, Anne-Dorthe, Anne-Sofie, Katrine, Line, Sofie, Jacob, Emil, Marianne, Sidsel, May-Britt og Stefan. Herudover har vi haft glæde af flere vikarer bl.a. Stephanie, som i dag er uddannet pædagog.
En dag fik de små prinser og prinsesser en kanin, 2 kaniner, 3 kaniner – ups… mange kaniner. Heldigvis ville en del prinser og prinsesser, deres venner og naboer gerne have en kaninunge. I dag passer vi bedre på.
De små prinsesser og prinsers forældre har altid - sammen med de voksne i Søruphus - hjulpet meget til. De har bagt, bygget bænke og gyngestativ, etableret frugthave og urtehave, bygget legehuse, malet, repareret, vasket stole og borde, ryddet op, bygget arbejdsborde og toiletter i skoven samt bålsteder både ”hjemme” og i skoven.
Fra at vi ingenting havde, har de små prinser og prinsesser alt det, de kunne ønske sig nu.
I 2009 stoppede Monika efter hun havde været på barsel. Ind i stedet kom Thomas, og May-Britt blev souschef. Stefan var vores studerende og vikar, men blev så begejstret for eventyrskoven, at han blev som uddannet pædagog.
De voksne som nu er i Søruphus er: Mia, Anna, May-Britt, Thomas, Stefan, Marianne, Jacob (studerende). Lykke - vores madmor – er kommet til, fordi de små prinser og prinsessers forældre gerne ville have, at børnene fik sundt, økologisk og hjemmelavet mad. Maden bliver transporteret ud i skoven i særlige madvogne når vi spiser derude.
I dag i 2013 er Søruphus stadig et dejligt sted. Men vi er blevet en større børnehave, fordi vi arbejder sammen med Børneland i Eskilstrup. Henrik - vores gamle leder - er ”kommet hjem igen”. Alle vores prinser, prinsesser og voksne er glade for, når vi er sammen med alle prinser, prinsesser og de voksne i Børneland.
Snip, snap, snude – eventyret er stadig ikke ude……………….
Du kan læse mere om os på siderne her. Du er også velkommen til at gå med os skoven og opleve magien.